Man bliver grebet....

Ja.. Jeg blev grebet at dette Pæon eventyr .. Og så ikke farsignalerne..
Fordi når du har succes og det går fremad, og du har et positivt sind, kan man ikke forestille sig at der er nogen der bliver misundelige.. eller som det var tilfældet.. tænker
 - Hvor er hun uproffesionel.. Det kan jeg gøre meget bedre.. Han hed dengang Holmborg til efternavn, og var startet som en af mine kunder i pæon frø gruppen, og viste sig senere, at være fuld af overraskelser..Nogle ville mene jeg skulle starte en Pæon Forening, men jeg syntes det er uetisk at sælge planter og så osse starte en forening, hvor man måske ovenikøbet bliver formand - Men andre ser ikke sådan på det, fandt jeg ud af.
Haven holdt er arrangement i Kongens Have i København, sammen med nogle andre plante foreninger, og vi stillede os op med en pavilion, borde og frø planter af de vilde arter - Marina havde osse sin egen bod nede af en sti der var imellem boderne - En dygtig mand fra Tyskland, som var formand for den tyske pæonforening blev inviteret - Carsten Burckhard, Vi mødtes først hos Marina i hendes hus, allerede her, var der noget der skurrede, for Carsten som hed Holmborg udtalte.. det da bare typisk for den snop til Marina, at det skal være hos hende, så kan hun rigtig fedte sig ind - Nå mødet ver fint og Marina og hendes familie var gæstfrie og vi kunne fint tale med Carsten B da han talte fint engelsk, dagen efter skulle markedet så være.
På selve dagen i solskin hvor jeg nød at være i København og opdagede at der var en kæmpe stor træ pæon der blomstrede i haven, gik det fint masser af besøgende og stor interesse for min bod og mine planter, fik bla. en ordre fra Botanisk have - de ville gerne bestille 1 af hver af arterne til deres egen udstilling. Den tyske Carsten kom ned i vores bod med sin søde kone, han sagde  -Jeg tror der er en der er ved at overhale dig og han har store planer, han holdet til oppe i Parade huset, jeg syntes du lige skulle gå op og se det -
Oppe i Parade huset et kæmpe langt stort smukt rum, stod Carsten Holmborg, men ikke kun han osse flere til at expedere og langs væggene stod en hel masse fuldvoksen pæoner i kæmpe potter, til salg og fremvisning, og de var i blomst - Så er det at man føler sig lille, når man har en lille bix nede mellem de andre, kun med små potter med pæon arterne - Han fortalte osse at der skulle være et møde samme aften, hvor han ville danne Dansk Pæon Selskab, og han havde en hel del der ville stemme på og vælge ham, vi blev inviteret, og vi deltog osse - Endnu en parade forestilling hvor han selvfølgelig blev valgt som formand og 3 af hans venner som bestyrelse - Dem om det tænkte jeg, og var ikke klar over hvor store hans planer var - Men han havde doneret et helt pæon bed til kongens have, som de havde takket ja til.
Det blev dannet og de bestemte at de ville holde deres møder på et godt på Sjælland, en af hans venner der havde accepteret og her havde han osse doneret et kæmpe pæon bed - Ledreborg hed det,
Marina der osse boede på Sjælland var med til det den første samling, hun fortalte. at Carsten havde en hel container med pæoner med, så der var ikke nogle der købte af hende for hans priser var meget lavere, han havde de der 3 hjælpere med som fik foræret pæoner for deres arbejde med at hjælpe ham, de samme som jo var en del af bestyrelsen i Pæon foreningen.
Naiv som jeg er og godtroende, sagde jeg. .mine medlemmer skal da have tilbuddet med at blive medlem, og så gik de i gang, de lavede osse et tidskrift til medlemmerne.
Mine medlemmer var glade for at komme med, og en del af dem boede jo osse på Sjælland, allerede det efterår hvor der plejede at være godt salg i pæonerne, var der ikke mange der købte af mig, men daj eg var ved at opbygge min egen samling bekymrede det mig ikke.
Osse fordi både Marina og Ben i Holland bestilte en del pæoner, så jeg havde nok at gøre med selv at sørge for det hele, modtage og pakke videre til dem, samt den første lille ordre til Ken i Canada, og de første pæoner fra Ken, jeg havde osse købt træpæoner fra Frankrig som jeg glædede mig til at se blomstre næste forår.
Så drømmene var store og jeg havde nok at gøre.

Men som man siger.. træerne vokser ikke ind i himlen.. fortsættes