Havde i lang tid, haft en udposning, som gjorde at jeg begyndte, ikke at kune huske.
Det blev værre og værre og af og til faldt jeg om kuld og var helt væk, men opdagede det ikke.
Passede jo en 90 årig gammel mand, som hjemmehjælper for fuld tid
- og kørte den lange vej frem og tilbage hver dag..
Når jeg kørte hjem, kunne jeg mærke at jeg blev umådelig træt, og fik lyst til
.. liige at køre ind til siden, og ta en lur -
Men havde en stærk følelse, af at det måtte jeg ikke gøre
- For hvad nu hvis jeg ikke vågnede, og mine kære ikke kunne finde mig.
Så selvom jeg godt vidste at, der måske, var noget galt, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre..
Læger havde jeg ikke tillid til - Og havde så travlt, med at have mit firma med Pæoner - Hjemmehjælp hos Cato, den gamle mand - og rengøring og healinger i Brande, hos en sød alkoholisk dame - Så, som sædvanligt, kørte jeg bare på.
Vi nærmede os min 60 års fødselsdag - og for en gangs skyld, havde jeg inviteret min mor, søster og hendes mand, min datter og mine børnebørn over..
Købte ind, en hel okse mørbrad, vi skulle have som bøffer, lækkert tilbehør, vin og is dessert
- Mit barnebarn Aske kom og vi skulle ud og handle.. så opdagede jeg, lidt henne af vejen at jeg var punkteret - Sagde til Aske, vi punkteret, jeg vil lige se om vi kan nå hjem igen.
Kørte tilbage, og bad ham gå op, men jeg skiftede dæk
- Men så skete noget sært.. Jeg kunne ikke huske hvordan man gjorde ..
Havde jo skiftet dæk mange gange.. Men pludselig, gav det ikke mening
- jeg fandt donkraften bagi.. men stod og så på den.. vidste ikke hvordan den skulle virke.
Ringede til min ven og sagde, du bliver nød til at komme herud, jeg er punkteret og vil skifte dæk, men nu ved jeg ikke hvordan man gør - Han forsøgte at sige, hvad jeg skulle gøre - Men jeg svarede, det gir ikke nogen mening, jeg forstår ikke, hvordan..
Set i bagspejlet.. Var det jo - Et tegn på
At den var helt gal..
Han kom så ud og skiftede dækket -
Og jeg kørte ud og handle med Aske
Dagen efter skulle de alle komme - Men jeg kunne mærke jeg begyndte at blive syg
Jeg var vildt svimmel og det hele snurrede rundt og jeg blev ligesom vippet op og ned, begyndte at få en kraftig kvalme.. det blev værre
Så da de ankom, dem fra Sjælland - var jeg nød til at bede dem tage afsted igen - Og osse om at aflevere mine børnebørn ved toget, og sørge for de kom hjem til dem selv.
Jeg fortalte - at jeg måtte have fået en influenza.. for jeg var rigtig dårlig
- De ville have mig indlagt, men jeg ville ikke
Senere har de bebrejdet sig selv.. At de ikke gjorde det..
Der gik nu et par dage, hvor jeg fik det værre og værre - og jeg ringede til Michael og aftalte at han kom og kørte mig op til Cato om mandagen, for jeg var ikke helt rask, men hvis han kørte, kunne jeg nok klare det..
Det var om lørdagen.. Når vi nu ser tilbage.. blev det rigtig slemt Søndag, hvor jeg bla faldt og slog kinden ind i vasken.. for nu fik jeg så voldsomme opkast at jeg gik omkuld lige efter, det endte med at jeg havde været ude i køkkenet for at tage et glas mælk
Kastet op.. og så faldet lige ned i det
Her lå jeg så, bevidstløs indtil mandag.. hvor Michael kom herud
Han kunne ikke finde mig ude i haven.. eller andre steder i huset.. havedøren stod vidt åben og havde gjort det siden jeg var faldet omkuld..
Han går så ind i huset igen ude fra haven.. Og pludselig kan han se, at jeg jo ligger der på køkkengulvet . .Han får et chock og tror jeg er død.. Men han tager en klud og begynder at tørre opkast af mit ansigt.. så begynder jeg at sige noget.. Og han opdager, der er liv i mig- Han skynder sig ned efter sin mobil og ringer efter en ambulance..
Den kommer hurtigt, og han kører efter i sin bil, de kører på Vejle Sygehus.. her konstaterer de at det er noget i hjernen og kører mig videre til Odense Universitets Hospital.
Michael kører derned osse i sin bil
Han kontakter min familie, så de kan komme hurtigt.
Så nogle timer senere, sidder de i vente værelset og jeg ryger på operations bordet. .da de nu ved det er en hjerneblødning..
De får åbnet min skal og får stoppet blødningen og jeg kommer på Intensiv Afdelingen, da det ikke vil stoppe med at bløde og efter et par dage opdager de at jeg osse har fået Minigitis - Hjerne betændelse.
Der går nu næsten en hel måned hvor jeg er bevidstløs og hvor de ikke kan få bugt med betændelsen indtil Michael foreslår, at de fjerne mine tænder, da man kan se at jeg har ondt i dem og ved at det kan stamme derfra, betændelsen - De fjerne så næsten alle mine tænder.. minus 2 i overmunden
Og giver endnu stærkere medicin mod betændelse og smertestillende morfin -
Jeg får nu feber drømme, og en af dem, hvor jeg drømmer der er Danse edderkopper inde i liljerne, der trommer på kronbladene, fra Min søster, og jeg begynder at danse -
Her stopper betændelsen, og jeg begynder at komme til mig selv.
Men.. Jeg kan ikke huske min familie, og ved ikke hvem jeg selv er
Min søster fortæller, at hun sidder ved min seng og kan se jeg kikker på hende, og tænker - Går den dame ikke snart.
Hospitalet syntes, at nu er jeg frisk nok, og sender mig tilbage til vejle sygehus.
men her bliver jeg bare dårlig igen..
Michael kommer og besøger mig, og kan se - det er ligesom sidst, der er noget galt
- Det siger han til personalet, de slår det hen.. nåh det går nok - Nej siger han, den er helt gal.. I må gøre noget - Så sender de mig til røgtgen.. og her kan de se -At jeg ikke skifter, det væske som hjerne ligger i - Så ved de - at jeg skal tilbage til Odense Universitets Hospital
Her bliver jeg så opereret igen. og får nu en shunt opereret ind i hovedet - en slange der sidder oppe på hovedet, og har en åbning.. og så går den ned af halsen og ned i maven - den virker ved -
At jeg skal sove dybt, så skifter vandet sig..
Nu kommer mit lille barne barn Aske op på hospitalet, Jeg ser på ham og tænker - det jo Aske og så ser jeg og bagi er jo min datter Tanja.. Og så begynder jeg at kunne huske - Hvem jeg er og Hvem min familie er.
Jeg kommer op på Hjerne afdelingen og får nu behandling - Fysioterapeut og Ergoterapeut hver dag og super go hjerne mad - Jeg har jo tabt mig over 15 kilo og nu går det stærkt, med at komme mig - Meen jeg bliver forbavset over hvor afkræftet jeg er, jeg kan ikke engang gå op af en trappe - Men tålmodige og goe folk hjælper mig, opmunterer mig og lærer mig, at gå og røre mig igen.
Det ender med. .at de siger.. du kommer ikke hjem før du kan gå på trapper...
Du skal have en hospitals seng derhjemme..
Du bliver nød til at få mad udefra, til at starte med
Du får tilkendt hjemmehjælp
Så jeg arbejder nu målbevidst for at kunne det.. og det lykkedes
Jeg kommer endelig hjem igen.. med en potte stol for enden af sengen
som Michael har skaffet til mig - sengen
Får varm mad 1 gang om dagen med dessert
Hjemmehjælp der kommer 3 gange i døgnet
Det svære er som 60 årig - At blive så syg - At jeg i dag nærmest er som 70 årig.
- At miste sin identitet.. Sin fremtid
- Jeg mistede osse, næsten alle mine planter
- Heldigvis - ikke mine Pæoner, som kan tåle tørke og som er hårdføre
- Jeg får nu førtidspenion - Er heldig, at bo i et land, Hvor det er muligt
Men i dag - 2018 - 4 år efter :
Har jeg genoptrænet min krop og især min forstand
- Fået nye venner og lært så meget, jeg ikke ville undvære
- Begyndt igen.. Med planter
- Genetablere hvad jeg har mistet -
- Opdaget, at min famile, elsker mig
- Fået tillid til hospitaler og læger
- Fået lov til at betale tilbage til Michael.. Hvad han ofrede, for mig
- Kommet ud af `Hamster hjulet` - er fri
Se frem mod, måske 20 - 25 år mere..
En dyb lykke og taknemmelighed over livet
Hver dag.. er et mirakkel
Hver dag.. er et mirakkel
Jeg har en jernvilje.. Jeg har overlevet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar